I toget på min vej hjem fra arbejde sad jeg overfor en gut, som jeg ikke kunne lade være med at kigge på.
Ikke fordi han var speciel lækker, men fordi han havde så mange piercinger at det var helt fascinerende. Blandt andet var jeg ret fascineret af de to øjenbrynspiercinger, som var spidse og nærmest lignede horn samt at hans øreflip var udvidet med store ringe.
Jeg kunne aldrig drømme om at gøre ham nummeret efter, men jeg er fascineret af mennesker, som visuelt formår at skille sig ud og bryde med normalen.
Han er ganske vist klædt i sort tøj, men ikke i “ekstremt” tøj - det er “kun” piercingerne og det lange hår, som gør ham anderledes. Han sidder og læser et blad, som jeg ikke kan se hvad er - jeg tænker at det nok er et musikblad eller lignende. Jeg bliver dog nødt til at fnise da jeg opdagede hvad det var for et blad (midt i en lang samtale med min kollega - på et tidspunkt, hvor et grin overhovedet ikke passede ind) .
Min næste tanke er at det må være et blad han har fundet i toget, og læser så tiden går lidt hurtigere. Men da toget nærmer hans station pakker han pænt bladet ned med afmærkning af hvor i bladet han er kommet til.
Der kan tale om at udsende tvetydige signaler. 
Jeg kan lige se dig for mig
Stine: Jamen det passede bare så lidt sammen, at jeg simpelthen ikke kunne lade være med at grine. Det så simpelthen alt for fjollet ud.
Sjov lille hverdagshistorie - tak Mona. Vores SMUKKE datter (for det var hun), har fået en stav i, lige under munden. Det er så forfærdeligt. Kan altså ikke forstå det. Kan jo ikke være en protest overfor os. Hun bor jo ikke hjemme. Øv siger jeg bare - øv.
Sister: Jeg tror du har det med den stav, som min mor har det med mit hul i næsen og den traguspiercing jeg tidligere havde.
Jeg kan ikke komme med en stor forkromet analyse om hvorfor vi får dem. Altså om det bunder i andet end at vi synes det ser pænt ud.