Lægebesøg

Jeg har været til læge idag pga. smerter i hofterne.

Jeg ved jo godt hvad det skyldes - mine dumme hulfødder, som gør at jeg ikke har den korrekte fodstilling, og så forplanter det sig videre op. Det har betydet skinnebensbetændelse en masse, ømme knæ, låste hofter - og jeg har også fået af vide, at det måske kunne være derfor jeg har hovedpine alt for ofte.

Det var jo en ny læge jeg skulle til og jeg var faktisk nervøs. Nervøs for at han ikke ville lytte eller tro på hvad jeg havde at sige. Det gjorde han. Jeg fremlagde min historie og han tog mig alvorligt. Han medgav endda at jeg ikke burde have været udsat for binyrebarkhormon, for det tog ikke fat om problemets rod. Han forklarede mig, hvorfor jeg stadig havde problemer selv efter mine operationer. Han var lydhør overfor at jeg skal videre og få den rette hjælp. Og den rette hjælp er en bandagist, som i første omgang kan lave indlæg til mine sko - og hvis det ikke hjælper, så specialsyede sko.

Aftalen er at han skal have læst min journal ordentlig igennem, og så skal jeg komme igen i næste uge. Så vil han sende mig videre til en ortopædkirug, som så skal sende mig videre til en bandagist. En omvej, men det betyder at indlæggene vil indgå som behandling, og dermed vil jeg ikke selv skulle betale.

Jeg er SÅ lettet. Jeg vil godt indrømme at jeg er så lettet, at jeg var lige ved at tude, da jeg kom ud fra lægen. Tænk - han lyttede til mig. Det har jeg ganske vist oplevet før, men jeg har også oplevet det stik modsatte, og derfor er det blevet det jeg forventer. Og så bliver jeg så glad og lettet, når jeg bliver lyttet til. 

12 Responses til “Lægebesøg”


  1. 1 Anne,mandagspigen marts 6, 2008 kl. 12:31 pm

    Jeg har altid små grinende fortalt andre om mine fødders høje svang…men har da aldrig tænkt på at det er derfor jeg har ondt i mine knæ, altid har ømme skinneben og også ofte hovedpine….det skal jeg da vist lige “dyrke” lidt mere…hvor længe har du vist at det var dine fødder ?

  2. 2 Mona marts 6, 2008 kl. 12:38 pm

    Anne: Det kunne godt lyde som om du skulle forbi lægen. For du har de samme symptomper, som jeg startede med - udover ømme fødder efter forholdsvis korte gåture.

    Jeg fik en mistanke til mine fødder, da jeg var i starten af 20′erne. Før det troede jeg at det var normalt at jeg havde ondt i fødderne rimelig hurtigt - det opdagede jeg efterhånden at det var det ikke. Og da jeg så begyndte at få ondt i skinneben og knæ, så gik jeg til læge. Og heldigvis var hun en af dem, der tog mig seriøst.

    Men kom afsted til lægen med dig. Skriv dine symptomper ned - og hav øje for hvor det præcist gør ondt. Og så krydser jeg fingre for at du har en læge, der tager dig seriøst, så du på en eller anden måde kan få noget hjælp. Eller ihvertfald “bare” en forklaring.

  3. 3 et cetera marts 6, 2008 kl. 12:44 pm

    Sådan har jeg det OGSÅ - og har haft i mange, mange år efterhånden - nu er knæsmerterne så slemme at jeg har tænkt mig at “klage” ved mit læge-tjek i morgen - måske skulle man forsigtigt “introducere” forklaringen her???

  4. 4 Mona marts 6, 2008 kl. 12:57 pm

    Et cetera: Så du har også høj svang? Men ja, snak med lægen - h*n vil kunne fortælle dig mere.

    Måske vi skulle lave en hulfods-klub. :D

  5. 5 Stine marts 6, 2008 kl. 1:27 pm

    Hvor er jeg glad for at læse om dit lægebesøg Mona. Jeg har selv en ualmindelig god læge som virkelig tager mig alvorligt. Det føles ubeskriveligt dejligt. Og fedt at de sender dig en omvej rundt så du kan få tilskud hos bandagisten. Jeg fik selv et tilskud fra lægemiddelstyrelsen for snart 4 år siden, ikke at pengene havde afholdt mig fra at forsøge, men det er da rart at få tilskud til det :)

  6. 6 Mona marts 6, 2008 kl. 1:30 pm

    Stine: Og det føles ekstra dejligt, at have en lyttende læge, når man har oplevet det modsatte.
    Min omvej kommer ikke blot til at betyde tilskud - men at jeg ikke skal betale selv. Jeg har prøvet det før, og det er dejligt ikke også at skulle bekymre sig om det økonomiske. ;) Men som du siger: det var ikke det, der skulle afholde mig. Men det er en bekymring mindre. ;)

  7. 7 Stine marts 6, 2008 kl. 1:33 pm

    Det bliver jo bedre og bedre :) Jeg tror jeg endte med at betale 300-400 kr. for noget der har gjort mig smertefri i 5 år. Det er en ualmindelig god investering. Jeg håber det kommer til at gå hurtigt så du snart er i fuld firspring igen, du duer ikke til at sidde stille ;)

  8. 8 Mona marts 6, 2008 kl. 1:52 pm

    Stine: Ja, det er en god invistering. Jeg ville ikke have noget imod at give det samme eller mere - men når nu staten så gerne vil. ;)
    Og nej, jeg duer ikke til at sidde stille - ihvertfald ikke når jeg skal - når jeg ikke skal er det min yndlingsdicipling. :D

  9. 9 Stine marts 6, 2008 kl. 2:10 pm

    Jeg havde heller ikke brokket mig hvis det havde været helt gratis :D

  10. 10 Sister Bonde marts 7, 2008 kl. 9:01 am

    Dejligt at læse, at der sker noget positivt for dig. Det bliver da en skøn uge - den kommende.

  11. 11 Mona marts 7, 2008 kl. 3:16 pm

    Sister: Ja, det er lækkert at der sker noget - og det bliver godt at komme i gang med “behandling”.

  1. 1 Lægebesøg II « Trackback til marts 12, 2008 kl. 5:10 pm

Leave a Reply




007

Mona

er en nysgerrig og en anelse skrupskør historiestuderende med hang til loppemarkeder og genbrug, malerpensler og malerlærreder, spande af the, hygge på sofaen, formidling og indoktrinering af historiens gang, politiske tilkendegivelser. Altsammen i en stor pærevælling

Dyk ned i historien