Så har jeg vist nok

For et lille stykke tid siden spurgte jeg inde på mit fortrukne debatforum, hvor man kan købe hængende kurve til køkkenet. Meget hurtigt kom jeg i kontakt med en, som havde en rød med to kurve, som hun gerne ville sende til mig. Den ankom allerede dagen efter.

Et par dage efter sendte en anden bruger mig en besked om at hun havde to styks begge med tre kurve, og jeg måtte gerne få den ene - og jeg måtte selv vælge om den skulle være hvid eller rød. Jeg havde jo ganske vist en, men var fristet, da der jo var tre kurve i disse - og det var det jeg i første omgang efterlyste. Jeg takkede ja til en rød med tre kurve.

Den kom så idag - i selskab med den hvide. Det vil sige at jeg nu er i besiddelse af tre hængende kurve.

Jeg har kigget lidt på dem, for at finde ud af hvilken jeg vil bruge. Jeg tror det ender med at jeg vil bruge den røde med tre kurve - ikke bare har den tre kurve, men den har også større kurve, og begge dele betyder at der kan være mere i. Desuden er den længere end de andre - selv den anden med tre kurve - og da vi har forholdsvist højt til loftet, så skal der noget til at vi kan bruge kurven.

Nu gælder det så om at have fundet det rigtige sted til den og så få hængt den op - det må blive imorgen. ;)

Men hvis der sidder nogen ude i blogland, som mangler en hængende kurv med to eller tre kurve, i hvid eller rød - så sig endelig til. ;)

9 Responses til “Så har jeg vist nok”


  1. 1 Stine marts 15, 2008 kl. 9:42 pm

    Hold da op du blev begavet ;) Jeg sidder og lurer lidt på den hvide, ved bare ikke helt hvor jeg skal gøre af den. Må hellere gå i tænkeboks…

  2. 2 Mona marts 15, 2008 kl. 9:50 pm

    Stine: Ja, det er meget overvældende. Du siger bare til, hvis du vil have den. ;)

  3. 3 Stine marts 15, 2008 kl. 9:57 pm

    Tak skal du have :) Jeg tænker lige til engang i morgen, hvis ikke jeg kan se hvor den kan hænge kommer den jo alligevel ikke op og så kan det være det samme…

  4. 4 Marianne marts 15, 2008 kl. 11:25 pm

    De er også gode på et badeværelse - har jeg lade mig fortælle….

  5. 5 Mona marts 16, 2008 kl. 12:17 am

    Stine: Det kan du have ret i. ;)

    Marianne: Det har jeg også tænkt på. Der er bare alt for højt til loftet på vores badeværelse til at kunne have en hængende. Ellers så er de fine derude. :)

  6. 6 Stine marts 16, 2008 kl. 8:40 am

    Det er nemlig også problemet med vores. Jeg stod derude før og spekulerede, men jeg kan ikke få plads til den…

  7. 7 et cetera marts 16, 2008 kl. 10:24 am

    Hvor ER blog-land dejligt - man bliver bekræftet i det gang på gang :-)

  8. 8 Mona marts 16, 2008 kl. 12:10 pm

    Stine: Øv, hvad med i køkkenet, soveværelset, kontoret? Til en eller anden form for opbevaring?

    Et cetera: Det var ganske vist ikke i blogland jeg fik kontakt med disse kurve - men reglen er vist at man ikke skal undervurdere sine internet-kontakter. ;)

  9. 9 Stine marts 16, 2008 kl. 3:16 pm

    Jeg tænker lige videre ;)

Leave a Reply




007

Mona

er en nysgerrig og en anelse skrupskør historiestuderende med hang til loppemarkeder og genbrug, malerpensler og malerlærreder, spande af the, hygge på sofaen, formidling og indoktrinering af historiens gang, politiske tilkendegivelser. Altsammen i en stor pærevælling

Dyk ned i historien